Opg. 13: “Indre dilemma”. Titel: “Det største valg”

OPG 3 (KALDES “13” HER): INDRE DILEMMA

Ligesom ydre konflikt (se også forfatterskolen fra foråret, lektion 6) er indre dilemma godt stof at skrive på.

Et eksempel på et indre dilemma: En person, der skal vælge imellem sin familie og en ny lidenskab. Eller som i Sophies choice, hvor hun skal vælge mellem sine børn.

En persons indre kamp afslører, hvem han/hun er. At skrive fiktion handler bl.a. om at udrulle disse kampe.

Opgave:
Skriv en tekst, hvor en person er i et dilemma og skal træffe et vigtigt og svært valg. Altså har en indre konflikt.

*********************************************************************

 

“Det kan være, vi skal prøve med hendes søn” foreslog Stig. “Jette og jeg har faktisk en kurre på tråden for tiden. Men hun er meget stærkt knyttet til Tim. Han er lige ude i venteværelset.”
De to hvidklædte så på hinanden. Den ene nikkede – den anden gik med Stig ud for at hente Tim.
Mit syn blev skarpere, da han trådte ind af døren. Farverne blev klarere. Han tog min hånd, trykkede den. “Mor?”
Jeg trykkede igen – var pludselig i min krop – åbnede øjnene. Så brast mine i smertetårer. Jeg havde kun en halv krop. Jeg følte, jeg havde fået amputeret min underkrop. “Ikke engang for din skyld, kan jeg klare denne smerte Tim” tænkte jeg og var så oppe i hjørnet af rummet igen.
“Det var da pokkers. Nu smuttede hun igen. Hun var her jo ellers lige. Er der ikke osse en datter derude?”

Det var fredfyldt at være uden for kropen, at være sammen med de to lysende væsener, at se ud i det klare lys.

Da Nana trådte ind i opvågningsstuen, falmede lyset.
“Se derned” sagde den ene til mig. Jeg så ned i rummet – så dem alle have opmærksomhede mod min krop i sengen – alle undtagen Nana, som så direkte op i det hjørne, hvor min sjæl befandt sig. “Jette. Du må ikke forlade mig!”

Chokeret så jeg på hende.
“Det er en besværgelse! Hvad bilder hun sig ind?”

Sygeplejersken løftede hende op i sengen til mig.
“Hendes puls er steget til 40!”

Nana gentog. Igen og igen. Kun de samme ord. Intet andet. Ind imellem lagde hun hovedet ned på mit bryst og græd.
Straks jeg havde forladt Tim, tænkte jeg: “Jeg er nødt til det, Tim. Jeg orker ikke mere. Du skal nok klare dig. Din far vil ta sig af dig. Det er måske endda bedre, end at vokse op med Stig som far.”

Men jo længere tid Nana gentog de forbandede ord, jo klarere stod det for mig, at jeg ikke kunne forlade hende. Jeg vendte mig mod lysvæsenerne. “Jeg ønsker at dø.”
“Tænk på, hvad du efterlader” svarede han. “Tim skal ganske rigtig nok klare sig, men hvad med Nana?”
“Jeg kan ikke hamle op med Stig længere. Jeg orker ikke flere ydmygelser, ikke mere hån, ikke flere lussinger. Jeg vil dø.”
“Du kan ikke hamle op med den mand, selv om du er en voksen kvinde. Hvordan tror du så, hun skal klare det?”
“Jette, du må ikke forlade mig” sagde hun igen.
Jeg vendte mig væk fra lyset. Jeg så på hende og fyldtes med kærlighed.
“Okay. Jeg accepterer. Jeg forstår, jeg har et kald mere, jeg ikke kan flygte fra.”

Jeg var drivende våd på natskjorten.
“Gi mig en tør skjorte på – den er jo pissevåd denne her. Og sig mig, om jeg har en underkrop?”
“Om du har en underkrop?” De grinede lettet. “Ja, det har du da. Men du havde ret i, at du havde et foster i æglederen. Du var uden bevidsthed, da du kom ind – lægen, der havde indlagt dig, kunne ikke fortælle meget. Vi gav dig Labraskopi. Ved du, hvad det er? Nå ikke. Jo, vi stak altså en kikkert ind lige over din navle. og stå stak vi en slags lineal op gennem din skedeåbning – så kunne vi jo se, at der var noget helt galt ved din venstre ægledder. Den var sprunget. Det er heldigt, du overlevede. Det var tæt på.”
“Ja. Det var tæt på.” Jeg så Nana ind i øjnene, strøg hende over håret – vendte mig mod Tim. “Hej Skatteunge.”
“Hej mor.” Han smilede glad til mig.