DETTE ER IKKE BESVARELSE AF EN OPGAVE. JEG VARMER BARE OP TIL NÆSTE UGE, HVOR VI SKAL SKRIVE FRA DET MODSATTE KØN 🙂
Lederen af instituttet, Holger, havde haft en samtale med Ulla dagen før. Hun var andetårs-studerende og havde potentiale til at blive en god terapeut. Hun havde opsøgt ham på hans kontor efter undervisning og fortalt, at hun overvejede at stoppe. Da han havde talt med hende en halv time, besluttede han at forsøge at intervenere på hendes hold. Hun var gået med til at udsætte sin beslutning et par dage.
Han ser nu, at alle har sat sig. ”I går talte vi om offer, redder, krænker trekanten. I dag vil vi prøve at analysere ud fra den model. Vi skal have noget konkret materiale at arbejde med, så måske en af jer vil komme med en kritisk kommentar? Så tager vi den derfra.”
Der bliver helt stille. De er andetårs studerende. De må da for pokker snart vove at investere lidt mere af sig selv! ”En kritisk kommentar? … Kom nu, der må da være en af jer, der kan sige noget kritisk?”
Han ser Ulla tage en dyb vejrtrækning, og han nikker til hende.
”Jeg ville ønske, at når man viser sin holdning eller ytrer et ønske…. Ja, så ville jeg ønske, at det blev hørt og respekteret.”
”Hvad tænker I andre, når I hører det?”
Lidt uro i stolene rundt omkring, så siger en: ”Nu forventer hun igen, at …”
Samtidig siger en anden: ”Så nu mener hun altså, at vi….”
Og en tredje: ”Så nu vil du igen bestem..…”
De tier alle tre og kigger på hinanden. Ingen af dem færdiggør deres sætning.
Vent med at sige noget Holger. Lad os se, hvad der sker….
Niller læner sig frem i stolen. ”Jeg synes altså det er så fint, at Karen, Maren og Mette vover at sige deres mening.”
Suk. Hvad for en mening? Da stilheden har fyldt rummet en tid, siger Holger: ”Så, vi skal altså se på dette ud fra trekanten. Er der nogle, der vil komme med et bud?” Ingen møder hans blik, da han ser rundt i kredsen. ”Hvad med dig Karl? Er Ulla offer, redder, eller krænker her?”
”Hun er offer.”
”Hvad bygger du det på?”
”At Karen, Maren og Mette krænker hende.”
Interessant bevisførelse.
Et kor af stemmer rejser sig. Holger løfter roligt en hånd. ”Og hvad rolle har Niller i trekanten?”
Karl rømmer sig. ”Han er redder.”
”Hvem vil han redde?”
”Karen, Maren og Mette.”
”Hvorfor mon det? De er jo ikke ofre?” Han ser ud af øjenkrogen at alle tre retter sig op i stolen. Hvis øjne kunne dræbe, så var jeg vist død nu.
”Det virker, som om de selv mener, at de er ofre….” Karls stemme bliver lavere i slutningen af sætningen.
Og nu er du vist også død Karl. Holger giver ham et anerkendende nik. ”Flot!”
Maren ryger frem i stolen. ”Siger du, at Karls analyse er rigtig? Det er da det værste vås. Ulla synes jo, at vi skal være på en bestemt måde for at leve op til hendes forventninger! Det er da hende, der krænker!”
Godt! Så er vi ved at være der. ”Så du mener at vide, hvad Ulla synes og hvad hun forventer?”
”Ja, hun sagde da”
”Det lyder som om du mener, at du er klogere på Ulla, end Ulla er?”
”Ja. Hun siger da, at hun forventer”
”Det er du ikke!”
”Hvad!?”
”Du er ikke klogere på Ulla, end hun selv er!” Holger rømmer sig. ”Ulla sagde: Jeg ville ønske, at når man viser sin holdning eller ytrer et ønske…. Ja, så ville jeg ønske, at det blev hørt og respekteret.” Han kigger rundt i kredsen. ”Hun holder det hjemme hos sig selv. Hun ønsker… ville ønske.”
Lene rækker hånden op og han nikker til hende.
”Du bad om en kritisk kommentar. For mig at høre ligger der en kritik, i det Ulla sagde. Det lyder som om hun synes, at hun ikke bliver hørt.”
”Godt Lene. Fint set. Og der er jo intet galt med at være kritisk.” Han vender sig mod Ulla: ”Det lyder som om du siger, at du har en oplevelse af ikke at blive hørt. Er det rigtigt?”
”Ja. Sådan oplever jeg det.”
Maren lyder hidsig: ”Jamen det var da også det jeg sagde!”
”Nej Maren.” Han ser hende ind i øjnene. ”Du sagde: ”Hun forventer… Kan I høre forskellen? Maren stiller sig ind i Ullas hulahop-ring og gør sig klog på, hvad der måtte være der.” Han ser mange tøvende nik og enkelte eftertænksomme blikke. ”Hvad tænker du Ulla?”
”Hvis det her foregik på skrift, så kunne jeg slette. Jeg synes der er ærgerligt, at man ikke tilsvarende kan delete en udtalt kommentar!”
”Fortryder du det, du startede med at sige?”
Hun ser tøvende ud, så han presser lidt på. ”Mener du det, du sagde?”
”Ja!” Nu lyder hendes stemme fast. ”Men det er sgu trist ikke at blive set. Det er irriterende at det jeg siger, bliver fortolket – og det er frustrerende, at tolkningerne bliver gjort til sandhed…. Og at det så er den sandhed,” hun laver gåseøjne i luften, ”som bliver det, som andre forholder sig til. Jeg føler jeg mig ikke set og ikke respekteret.”
”Sådan ville vi vist alle have det, Ulla. Hvis vores udsagn blev fejlfortolket, hvis tolkningerne ikke blev tjekket og hvis andre derefter forholdt sig tolkningerne, som om de var sandheden om, hvad vi mente eller følte. Jeg ville i hvert fald.” Han smiler til hende og giver et lille nik uden at slippe øjenkontakten. “Tak fordi du så modigt fortæller, hvad det gør ved dig.”
Han ser rundt i gruppen. “Vi når ikke mere i dag. I morgen skal vi se på den sunde trekant, som jeg kalder den.” Han smiler lidt for sig selv. “Når vi har gennemgået den, vil I kunne se, at Ulla faktisk ikke er i offerrollen.”
@Jytte 