Saxo tekster 13

OPG 1: ALTERNATIV FORTÆLLER

Du skal prøve at eksperimentere med fortællerpositionen i en historie.
Skriv en begravelse set fra den afdødes synsvinkel.
Du bestemmer selv, om det skal være en jeg-fortæller eller en tredjepersonsfortæller (han/hun). Hvor befinder fortælleren sig? I kisten eller ude blandt deltagerne? Er der nogen af de tilstedeværende, der kan se/mærke ham/hende, hvad er gået forud? Er der et uafsluttet mellemværende mellem den afdøde og en af gæsterne? Skriv max 700 ord.
Find selv på titel.

 

OPG 2: MØDE MED FORTIDEN

Arbejdstitel: Plageånden
En person møder efter mange år den mest frygtede person fra barndommen. Hvilken følelse fremkalder det hos din hovedperson. Følelsen behøver ikke at være den samme som dengang. Husk ‘show don’t tell’ – se evt. forfatterklasse 1.
Skriv max. 600 ord.
Find selv på titel.

 

OPG 3: EN PERSON “STIKKER UD”

En person ‘stikker’ ud.
Placer en person i et miljø, hvor hun eller han stikker ud/ikke hører til. Hvad laver din person der/personens mål? Teksten skal rejse spørgsmål/ gøre læseren nysgerrig. Hvad er gået forud? Brug evt. et af tre følgende eksempler:
Vagabond bryder ind i et bestyrelsesmøde.
Kvinde opdages i børnehavens legehus. Hun er ikke mor eller ansat.
Et mindre barn kommer ind på en bar.
Skriv max. 600 ord. Find selv på titel.

 

OPG 4: TILBAGEHOLDELSE AF VIDEN

Tilbageholdelse af viden.
En person holder noget skjult for sine kolleger, det afsløres drypvist for læseren.

Bestem selv om det også afsløres for kollegerne.
Skriv max. 600 ord. Find selv på titel.

 

OPG 5: MININOVELLE

Skriv en mininovelle med udgangspunkt i en given situation.
En person på vej til arbejde beslutter sig for at ‘dreje’ fra. Hvor tager hun/han hen? Og hvorfor? Husk konflikt. Der skal være noget vigtigt på spil for hovedpersonen.
Skriv max. 3 normalsider. Find selv på titel (1 normalside er lig med 2200 anslag.)

Skriv en kommentar