ASSOCIATIONSOPGAVE
Del 1:
Tag den bog du læser i lige nu, slå op på:
side 10, linje 20, ord nummer 5.
side 35, linje 2, ord nummer 1.
side 100, linje 11, ord nummer 8.
Hvis en linje er for kort, tager du den næste. Hvis ordet er et egennavn kan du vælge det der står lige efter.
Nu har du tre ord. Skriv ud for hvert af dem ca. 10 ord eller begreber, som dette ord giver associationer til.
Vælg hvilket ord med dets associationsrække du synes bedst om. Skriv første del af en tekst inspireret af disse ord.
Vælg selv genre og tekstlængde
Del 2:
Gå ind på en avishjemmeside (fx politiken.dk, jp.dk, information.dk) – scroll hurtigt ned over siden og noter de første tre ord som dit blik tilfældigt fanger.
Lav en associationsrække til hvert af disse ord og lad det inspirere dig til en biperson til din tekst. Denne biperson kan spille en større eller mindre rolle.
Del 3:
Gå ind på en avishjemmeside (fx politiken.dk, jp.dk, information.dk) – scroll hurtigt ned over siden og noter de første tre ord som dit blik tilfældigt fanger.
Lav en associationsrække til hvert af disse ord og lad det inspirere dig til en rekvisit til din tekst. Denne rekvisit kan spille en større eller mindre rolle.
************************************************************************************
************************************************************************************
Denne tekst er en fortsættelse af:
http://forfatterklassen.dk/index.php?topic=259.0 “Retreat”
og:
http://forfatterklassen.dk/index.php?topic=265.0 “Fuck Imagoterapi”
og:
http://forfatterklassen.dk/index.php?topic=284.0 “Juristen og psykoterapeuten”
Denne tekst skulle gerne kunne stå alene. Men bygger altså samtidig på forudgående handling i ovenstående
***************************************************************************************
”Jeg studsede over, at du foreslog den her billiardtur i dag. Er du ikke lige kommet hjem fra et par uger udenbys?” Otto kridter sin kø og ser spørgende på Holger, som ikke møder hans blik.
”Jooo – men jeg trængte til at komme lidt hjemmefra.”
”Hmm. Hvorfor lægger vi ikke bare køerne og sætter os hen i en bås og drikker os fulde?”
Uden et ord sætter Holger køen i stativet og giver tegn til en tjener.
[i]Han grinede ikke engang! Han ser godt nok slukøret ud! Hvad har Irene nu gjort?[/i]
De havde været venner siden gymnasiet, havde gået sammen på Psykstudiet. Otto var fortsat ad den akademiske vej, mens Holger havde valgt at blive praktiker. Han havde haft sit eget psykoterapeutiske uddannelsesinstitut i snart 10 år. Otto var professor i psykologi.
”Hvad med ungerne? Er de ikke kede af, at du ikke er hjemme i aften?”
”Jeg ringede til min mor og fik hende til at passe dem en dag længere.”
”Og Irene?”
Holger sukker og tager en dyb slurk af sin øl.
”Skal jeg trække hvert et ord ud af dig, eller vil du fortælle mig, hvad der foregår?”
Da Holger slutter historien med: ”Så nu har hun fået forstørret sine bryster,” sprutter Otto øl ud over hele bordet. Han hoster og griner og hoster igen.
”Sig det er løgn, Holger!”
”Desværre.”
Otto tager en dyb vejrtrækning. ”Og hvad så nu?”
”Jeg ved det ikke.” Han sukker. ”Det er jo ikke sådan lige at slutte et ægteskab.”
”Så gør du dig tanker om at slutte jeres ægteskab?”
Holger undviger hans blik. Da det er tydeligt, at Holger ikke vil længere ud ad det spor, fortsætter Otto: ”Må jeg minde dig om noget, du sagde til mig for år tilbage?”
Holger nikker og Otto venter til han løfter blikket, før han fortsætter: ”Du sagde: Først når man har prøvet alt, kan man sige: Det her nytter ikke noget – og blive skilt.”
”Ja, netop. Og vi har jo ikke prøvet alt.”
”Hvad har I ikke prøvet?”
”Parterapi …”
”Og vil Irene det?”
Holger sænker blikket. ”Nej. Det vil hun ikke.”
”I holder ferie uden børnene en uge hvert år. I går på date en gang om ugen, I tager på weekendophold uden børn. Du har altid sagt, at man skal holde romantikken ved lige. Men er det romantisk, Holger? Elsker I? Kysser? Ser hinanden i øjnene?”
”Det er længe siden. Det er faktisk år siden, at vi virkelig elskede, kyssede … Og der går mange måneder mellem vi har sex, pligtsex …” Han gyser. ”Pligtsex!”
”Så er tiden ved at være inde til at kaste håndklædet i ringen?”
”Jeg kan ikke!”
Otto hører en dyb smerte i Holgers stemme.
På trods af den fælles baggrund har de begge altid været varsomme ift. at analysere den anden.
[i]Men jeg forstår ikke hvad der sker i ham, hvis jeg ikke fokuserer på ham. Hvad ved jeg om hans baggrund? Hans kone døde i barselsseng for 13 år siden. Kan det være det? Sidder der en dyb forladthedsfølelse i ham? Er det derfor han ikke vil forlade hende?[/i] Pludselig spærrer han øjnene op. [i]Hans far![/i]
”Holger, hvad blev der egentlig af din far? Lever han endnu?”
”Det ved jeg ikke. Jeg har ikke set ham i mange år.”
”Hvornår så du ham sidst?”
Holger giver tegn til tjeneren, som kommer med to øl mere. Først da Holger har taget en dyb slurk, svarer han: ”Han gik ned efter cigaretter, da jeg var 12 og kom aldrig tilbage …”
Otto lader tavsheden hænge, håber der vil være noget klarhed for Holger der. [i]Jeg kan ikke føre dig længere gamle dreng. Jeg kan ikke lave terapi med dig. Men du er en god terapeut, så tør du se? …[/i]
”Åh, for pokker da også! Jeg er bange for forladthedsfølelsen! Hvorfor fanden har jeg ikke set det?”
Otto siger ikke noget, skænker op i begge glas.
”Jeg bliver nødt til at blive skilt!”
*****************************************************************************************
”Der er noget jeg bliver nødt til at tale med dig om, Alma”
”Jeg har altså allerede fået skældud af mor over jeg kom for sent hjem i aftes. Please søde daddy, ikke skælde ud, vel?” Hun går ind i hans favn.
[i]Åh den kære tøs! Gad vide, om hun også vil synes at jeg er søde daddy, når jeg har fortalt hende, at Irene og jeg skal skilles? Irene, som hun kalder mor – og som ikke vil have samkvem! Det bliver jeg altså nødt til at få hende til at gå med til – ellers går Almas hjerte i stykker![/i]
”Så hvorfor er du og jeg alene hjemme far? Og hvad er det vi skal snakke om?” Hun trækker sig lidt bagud og ser op på ham. ”Åh far, du ser jo ud til at have det ad Helvede til.”
”Ikke bande, skat.”
”Undskyld. Men du ser altså helt nederen ud.”
Han trækker hende med over til sofahjørnet og skænker te op.
”Det er ikke så let, det jeg skal sige til dig nu …”
”Du har da ikke fået kræft, vel?”
”Nej, nej – det er slet ikke sådan noget. Det er Irene og mig … vi har ikke haft det godt sammen den senere tid … og nu har vi besluttet os for at blive skilt.”
”What! Det vil jeg altså ikke have!”
Holger trækker på smilebåndet. ”Det står desværre ikke til at ændre Alma.”
”Jamen hvad så med mig? Skal jeg så flyttes imellem jer som en anden pakke?”
[i]Åh gud nej, ikke allerede snakken om, at Irene ikke vil have samkvem med hende![/i]
”Du skal bo hos mig. Og så må vi finde ud af, Irene og jeg, hvordan det skal arrangeres med samkvem.”
”Hvad hvis jeg hellere vil bo hos mor?”
[i]Shit, shit, shit![/i]
”Det er bedre du bor hos mig. Jeg er jo din biologiske far, og jeg har forældreretten …”
”Men mor har jo adopteret mig, ikke?”
”Nej, det har hun faktisk ikke …” [i]Hvorfor pokker fik vi aldrig den adoption i orden?[/i]
Alma bryder stortudende sammen. Efter nogle minutter, tager hun en dyb indånding og så vælter ordene ud af munden på hende: ”Hun vil ikke have mig, vel? Hun forlader mig, ikke?” Hun snøfter. “Min rigtige mor forlod mig i et blodbad, Irene pakker bare sine Louis Vuitton kufferter ud i Audien og så ser vi hende aldrig mere.” Hun græder hjerteskærende.
Holger lægger en arm om hende, trækker hende ind, så hun kan græde mod hans skulder, mens han bare sidder og siger en medfølende lyd i ny og næ.
[i]Nej skat, Irene pakker ikke kufferterne og kører, hun vil have huset![/i]
****************************************************************************************
Alma braser ind på sin mindste storebror, Alfreds værelse og smider en sort læderbog foran ham på sengen.
”Prøv lige at se denne her!”
”Hvad er det?” lyder hendes ældste bror Asgers overgangsstemme bag hende.
Hun vender sig: ”Nå, du er her også. Så kan du jo se den med det samme.”
”Hvad er det?”
”Det er Irenes dagbog.”
”Alma, for pokker – er du blevet skør i bolden?”
Hun glemmer helt at more sig over Asgers stemme.
”Ja, jeg er splitterravende tosset. Og det bliver I to også, når I læser det der!”
Alfred sætter sig op i sengen. ”Alma, du kan da ikke bare tage mors dagbog. Du er da gammel nok til at vide, at sådan noget er privat.”
”Jeg ville vide, hvorfor de skal skilles. Hun har en anden kæreste, Edvard.”
”What!” Alfred griber bogen og bladrer febrilsk i den.
”Alfred for fanden! Er du nu også blevet skør. I krænker da privatlivets fred!”
Alma vender sig mod Asger: ”Hun vil have huset. Og Audien. Og penge oveni. Og hun skriver, at far aldrig har kunnet sige nej til hende! Hun har været gravid! Med Edvard! Men hun bildte far ind, at hun blev gravid med en hun ikke ved hvad hedder, at hun kun har været utro én gang …”
Asger synker ned på sengen, tager bogen fra Alfred og går i gang med at læse. Side efter side. Med Alfred hængende over hans arm.
”Hvad gør vi?” Asger lukker bogen og ser først på Alfred, så på Alma.
”Jeg har en plan,” svarer hun.
Da alle har sat sig til bords, ser Holger på dem en for en. [i]Det kan være en af de sidste gange, vi sidder her sammen.[/i]
Samtalen går lidt trægt. Pludselig smider Alma sit bestik på tallerkenen og begynder at græde højt. Holger og Irene ser hinanden i øjnene et øjeblik.
[i]Du har aldrig kunnet klare, når hun græd. Men hvis du rejser dig og går nu, bliver jeg virkelig vred.[/i]
Måske hun ser det i hans øjne. Hun bliver i hvert fald siddende.
”Hvad er der galt Alma?” spørger Holger medfølende.
”Jeg er så ked af, at vi skal flytte!”
Holger ser chokeret på hende. [i]Det har jeg jo ikke talt med nogen af børnene om. Har Irene virkelig fortalt hende det?[/i]
Han kigger på Irene, som sidder med stramme læber og tydeligvis ikke har til sinds at sige noget [i]Hvorfor ser hun anklagende på mig?[/i].
”I kan ikke være det bekendt! Det her hus er min rigtige mors barndomshjem! Og mit barndomshjem! Asgers, Alfreds og mit barndomshjem!” Hun snøfter. “Bare fordi I to skal skilles, skal det vel ikke gå ud over os. Jeg vil ikke have det!” Hun stamper i gulvet, skubber talerkenen væk, lægger hovedet på bordet og hulker højt, mens vandet fra et væltet vandglas skaber større og større ring på dugen.
”Hvorfor skal I egentlig skilles?” spørger Alfred.
Irene klasker en hånd i bordfladen. ”Så er det nok, Alma. Du er et barn og den slags beslutninger tager vi voksne os af. Og du, Alfred, kan overhovedet ikke tillade dig at stille den slags spørgsmål.”
”Irene, jeg vil gerne tale med dig under fire øjne.” Holger lægger sin serviet og rejser sig.
”Jeg har altså en aftale lige om lidt. Det må vente!”
”Vil du hellere have, at jeg bliver siddende og besvarer Alfreds spørgsmål?”
Irene sender ham et lynende øjekast og rejser sig fra bordet.
Hun har knap lukket døren til kontoret bag sig, før hun udbryder: ”Hun er simpelthen så forkælet! Hvad ligner det at tale om, hvad hun vil have og ikke vil have!”
”Og hvem er det, der altid har givet hende alt hvad hun pegede på, og som har givet efter for hendes gråd lige fra første gang hun satte sig foran slikhylden og hylede?”
Irene stirrer lamslået på ham.
”Nå, sorry. Det var ikke det, jeg ville tale med dig om. Det er huset. Hun har jo ret, Alma. Det er ikke alene børnenes barndomshjem. Det var også deres mors.”
”Det er jo dig, der vil skilles. Så det mindste du kan gøre er da, at lade mig blive boende. Skal jeg gå fra hus og hjem?” Hun vender underlæben ud ad.
[i]Pouting. Hvor er det dog ucharmerende.[/i] ”Bild du bare dig selv ind, at du er den forurettede part, Irene.”
”Du har da lovet, at jeg måtte overtage huset!”
”Jeg har sagt, at jeg vil tænke over det. Og du er ikke i en position, hvor du kan tale om, at man skal holde sine løfter – efter du brød vores troskabsløfte!” Holger mærker vreden, iagttager den, rummer den.
”Vil du virkelig i retten med det her, Holger? Har du helt glemt, at jeg er advokat?” Hun retter sig op og glatter sin nederdel. ”Det klæder dig ikke, at du giver efter for Almas teenagenøkker!”
Holger vender sig, tager sin dokumentmappe ned fra en hylde, trækker papirer frem og lægger dem på bordet imellem dem.
”Jeg har talt med en højesteretssagfører i dag. Det her er skødet. Det står, som det hele tiden har gjort, i mit navn. Denne bunke er bankudskrifter fra 10 år, hvoraf fremgår, at jeg har betalt alle terminer og ejendomsskatter. Så måske det er dig, Irene, der skal overveje, om du vil i retten?”
Hun åbner munden, men før hun får sagt et ord, går døren op med et brag, og Alma kommer stormende ind. ”Skal du så bo her med andre mænd? Med Edvard?”
Holger lægger mærke til, at Irene svajer et øjeblik. Hun er helt hvid i hovedet. Han vender sig væk fra hende, mod Alma. ”Gå ind til dine brødre og lad Irene og jeg tale det her færdig,” siger han roligt og bestemt.
Da hun er ude af døren, vender han sig mod Irene, som siger: ”Du vinder. Du har vel også noget, som jeg skal skrive under på?”
Han rækker hende bodelingsoverenskomsten. ”Bare giv dig tid til at læse den ordentligt igennem. Den er yderst fair.”
Da han er ude af døren, trækker hun mobilen frem og sms’er til Edvard: Jeg kommer først senere.
[i]Det havde jeg ikke troet, at hun ville give sig så let. Og hvad var det lige med Alma? Edvard? Det er da ikke et helt almindeligt navn![/i]
@Jytte 