Opg 3: Realitetstjek

Opgave 3. Fredag den 14. November
TEMA: Motivation.
ARBEJDSTITEL: Man siger JA til noget helt andet
BESKRIVELSE: “Jeg har haft fire kærester, når jeg tæller dig med. Jeg var tyve, da jeg fik min første kæreste, og det var udelukkende, fordi jeg tænkte, at det var på høje tid.” (- fra Louise Østergaard “Ord”)
Beskriv et af deres møder og hvordan den første kæreste oplevede det.
VIGTIGT: Find på en god titel til din fortælling.
Ca. 700 ord

---

Forklaring til opgaven  

Et forhold hvor kvinden i virkeligheden ikke ønsker ham, men bare har taget en fyr fordi hun vil have gang i det. Hun foregiver kærlighed, han mærker efterhånden at der er ugler i mosen. Hvordan har han det?
Hun har et skjult motiv.
Det kan også være omvendt, at manden har det skjulte motiv. Altså det centrale er hvordan vi skjuler et motiv og (for)fører en anden.

*************************************************************************************************************

 

10 minutter inde i sessionen sagde Otto, min nye terapeut: ”Så hvis jeg forstår dig ret, vil du gerne have hjælp til at se på, hvad der skete i relation til din sidste terapeut?”
”Ja. Jeg vil gerne have realitetstjek på, om det var i orden – eller om jeg er blevet ført grundigt bag lyset.”
”Hvor lang tid gik du i terapi hos ham?”
”7 år.”
”Og hvor langt inde i forløbet var du, før du blev forelsket i ham – og fortalte ham det?”
”Et halvt år.”
”Prøv at fortælle mig om den samtale.”
”Jeg har faktisk skrevet det ned. Måske jeg må læse det for dig i stedet?”
Han nikkede.

”Jeg er forelsket i dig,” sagde hun straks hun havde sat sig, inden hun mistede modet. Hun kiggede fascineret, da hun så hans pupiller udvide sig og han spærrede øjnene op. Godt det ikke er mig, der sidder i hans stol!
”Hvordan føles det at sige det?”
”Det er fint at få det sagt. Jeg var lidt nervøs. Men det er jo helt naturligt. Det er jo bare overføring.”
”Bare overføring…. Du taler måske lidt nedladende om dine følelser?”
Hvad! Siger han, at det ikke bare er overføring?
”Mærk, hvordan det føles, nu hvor du har sat ord på din tilstand.”
Hun mærkede farven strømme op i kinderne, brede sig ned over halsen.
”Træk vejret!”
Hun så, at han smilede, inden hun slog blikket ned.
”Er det muligt for dig, at se mig ind i øjnene og sige det til mig?”
Hendes puls steg yderligere, og hun opdagede, at hun igen holdt vejret. Hun tog en dyb indånding og så ham ind i øjnene. ”Jeg er forelsket i dig, Thomas.”
”Bliv i kontakten!”
Hvor er hans øjne smukke. Så blide og samtidig fyldt med vilje. Hun lagde mærke til, hvordan lydene forstummede, hvordan hele verden centrerede sig om hans øjne.
”Bliv i kroppen. Træk vejret.”
”Vi skal altså også tale om noget andet i dag.”
”Så nu står du af på et velkendt stoppested. Du bliver mental.”
”Ja,” sagde hun og snakkede videre.

Jeg tog en dyb vejrtrækning, samlede papirbunken og kiggede på Otto.
”Har du også skrevet om senere sessioner, hvor din forelskelse var i fokus?”
Jeg nikkede og fandt et nyt ark frem.

De havde talt om sexualitet og om spiritualitet, da Thomas sagde: ”Man har kendt nogle,” han løftede en hånd op foran sig, “der havde en sexualitet, der matchede ens egen. Men der manglede noget.” Han viste den anden hånd frem. ”Man har også kendt nogle,” han fjernede den første hånd, “der havde en spiritualitet, der matchede ens egen. Men der manglede også noget.” Han satte begge hænder på sine knæ, så hende i øjnene. og fortsatte: ”Når man så møder et menneske, der matcher på både sexualitet og spiritualitet,” han løftede begge hænder, “så siger man HAPS!” Han lukkede begge hænder. “Og så er det mindre betydningsfuldt, hvad der er af regler i psykoterapeutforeningen.”
Hendes hjerte bankede helt oppe i halsen og hun kunne næsten ikke trække vejret. Han sagde haps. Han sagde sgu HAPS! Det må betyde, at han også er forelsket i mig!

”Hmmm” sagde Otto. ”Talte I nogen sinde om at stoppe terapien og få en privat relation?”
Jeg fandt et nyt ark frem.

”Jeg kan altså ikke holde ud at blive ved at gå i terapi hos dig. Kan vi ikke bare blive kærester i stedet for?”
”Det ville være ærgerligt. Du har jo lavet en kraftig tilknytning til mig. Og derfor er det muligt for os at arbejde med din tidlige tilknytning.”
Hun sukkede. Jeg har jo brug for at få ændret mit tilknytningsmønster. Så jeg må vente lidt endnu.

Jeg kiggede på Otto. ”Der var også en anden gang, hvor jeg var ret frustreret og sagde, at jeg ikke kunne holde til det længere. Thomas sagde: ‘Du skal endelig ikke tro andet end at jeg også går meget i terapi for tiden.’ Og så blev jeg glad, fordi jeg hørte det som en bekræftelse på, at han også ville være kæreste med mig.”
”Tvivlede du aldrig?”
”Jo, det sidste år. Jeg talte med en kvinde på et kursus, som fortalte, at hun var forelsket i Thomas – og hun gik også i terapi hos ham. Jeg prøvede at slå det hen. Men hun fortalte, at hun kendte flere andre, der havde gået i terapi hos ham i årevis og var forelsket i ham.”
”Du gik en gang om ugen?” Jeg nikkede. ”Og betalte 800 pr gang?”
”Nej 1500. Jeg havde dobbeltsessioner”
”Har du regnet ud, hvor mange penge det drejer sig om?”
”Ja, jeg tror jeg har brugt 700.000”
”Du sagde i starten af timen, at du gerne ville have realitetstjek. Jeg tænker, at du måske selv skal besvare det her spørgsmål.” Han ventede, til jeg så ham ind i øjnene. ”Synes du selv, det er i orden?”