FORÅR 09
OPG 1: KOM I GANG
Et blankt ‘papir’ kan være skræmmende. Hvad skal jeg skrive? Hvor skal jeg begynde? Emneord sætter rammer for teksten og sparker fantasien i gang.
Godt råd: Skriv løs og tænk bagefter. Brug den kreative del af hjernen, når du skriver, og den rationelle, når du læser igennem og omskriver.
Opgave: Skriv en lille historie inspireret af følgende emneord:
Skov, gul, nøgle, råbende, negl, stank, hjertebanken, kuffert.
Brug minimum 6 af de 8 emneord.
Rækkefølgen bestemmer du selv, og du kan bøje ordene, som du vil. Eks. råbende må godt blive til råbe, stank til stinkende osv.
Skrivetid: cirka 15 minutter.
OPG 2: SANSER
I denne opgave arbejder vi med show, don’t tell (vis i stedet for at postulere), som vi uddyber i lektion 9.
Vi oplever verden gennem vores sanser. Derfor er det godt at tale til læserens sanser, når du skriver. Det gør din historie mere levende. Vi har 5 sanser: Lugte-, høre-, smage-, syns- og følesans + den 6.: intuitionen.
Opgave: Skriv en varm tekst. Uden at bruge ordet varm eller synonymer.
Anbring din hovedperson et varmt sted. Teksten skal være fysisk varm, ikke hjertevarm.
OPG 3: STARTER
Det gælder om at få læseren med fra start, gøre ham/hende nysgerrig.
Kast en ‘krog’ ud, som læseren kan bide på. Start teksten, der hvor det brænder på for hovedpersonen. Undgå en masse indledende snak. Hvis der sker noget vigtigt under en familiemiddag, så lad være med at starte morgenen inden, men gå lige på.
Opgave: Skriv en spændende start med titlen BLAFFEREN.
Husk at starte der, hvor det brænder på for hovedpersonen.
Skrivetid: Ca. 15 min.
Længde: Max. 200 ord.
OPG 4: FORTÆLLE-TELTET
En historie har 4 grundelementer. Vi kalder dem for de 4 teltpløkke.
– Person: Hvem handler historien om?
– Situation: Hvad foregår der?
– Miljø: Hvor foregår det?
– Følelse: Hvorfor er det vigtigt?
Disse 4 elementer bliver som regel præsenteret tidligt i en historie. Nogle forfattere lægger mere vægt på det ene frem for det andet, men hvis en af pløkkene mangler, kan det være svært for læseren at følge med. Det er lige som et telt – hvis den ene pløk mangler, begynder teltet at blafre. Hvis du har problemer med din historie, er det en god idé at tjekke, om du har alle grundelementerne på plads. Mangler f.eks. følelsen?
Opgave: Skriv starten på en historie med titlen: UVENTET BESØG.
I kan vælge, som nogen allerede gør, at sætte jeres navn efter titlen, eller I kan opfatte Uventet besøg som en arbejdstitel og finde på jeres egen i stedet.
Brug alle 4 teltpløkke, men læg særlig vægt på én af dem.
Skrivetid: Ca. 15 minutter.
OPG 5: FORTÆLLESYNSVINKLER
Du kan vælge mellem flere forskellige fortællesynsvinkler, når du skriver en historie. De mest almindelige er:
1) Jeg-fortælleren
2) Personal-fortælleren (3. person). Her kan man have indre og/eller ydre syn. Når man kun har ydre syn kaldes det for en registrerende fortæller. Her holder fortælleren sig udenfor personernes indre og beskriver kun deres handlinger og gengiver deres tale. Altså fortælleren har ydre, men ikke indre syn på personerne. Som et kamera.
3) Den altvidende fortæller: Den altvidende fortæller ved, hvad der sker inde i hovedet på samtlige personer. Samtidigt kan den altvidende springe fra sted til sted og frem og tilbage i tid. For at illustrere dette følgende eks.: Hvad han ikke vidste var, at han senere som borgmester ville beslutte at lukke skolen …
Opgave:
1. Skriv en lille tekst med arbejdstitlen: BUSSEN.
Skrivetid: 10 min. Brug personal-fortæller. Max. 250 ord.
2. Skriv nu teksten igen men denne gang med en jeg-fortæller.
Skrivetid: 10 minutter. I må selvfølgelig gerne ændre i teksten. Max 250 ord
OPG. 6: KONFLIKT
Der findes tre vigtige grundregler i plotbaserede historier:
Konflikt, konflikt og atter konflikt.
Der er ingen, der gider læse om personer, som udelukkende er lykkelige og ikke møder modstand. Det bliver kedeligt. Der opstår f.eks. konflikt, hvis en person har et ønske, men møder modstand. Det kan enten være en ydre- eller en indre modstand.
Der findes tre grundkonflikter:
1. En person vil noget, der umiddelbart virker umuligt. F.eks. droppe sit faste job og blive forfatter.
2. To mennesker, der vil det samme. F.eks. forelsket i den samme.
3. En person vil noget, som en anden prøver at forhindre. F.eks. En kvinde, der søger et job, men hendes mand modarbejder i det skjulte
Obs. Der kan være overlap mellem de tre grundkonflikter.
Opgave: Vælg en af de tre grundkonflikter og skriv et dramatisk højdepunkt. Start midt i.
Skrivetid: Ca. 20 min.
OPG. 7: PERSONKARAKTERISTIK
For at en historie skal leve må den befolkes af troværdige og spændende personer. Det er vigtigt, at du som forfatter kender dine personer. At du ved meget mere end læseren.
Opgave:
1. Find en hovedperson og skriv starten på en historie. Titel: UNDERVEJS.
Skrivetid: Ca. 5 minutter.
2. Lav nu en liste over din persons egenskaber, gode som dårlige.
Hvad er personens største frygt, største ønske? Skriv alt hvad du kan ned om personen.
Skrivetid: Ca. 5 minutter.
3. Læs det igennem og genskriv så starten af din historie.
Skrivetid: ca. 5 minutter.
OPG 8: FORTÆLLETEMPO
Ikke alt er lige vigtigt i en historie. Fortælletempoet er hurtigt ved beretning, altså når man refererer, og langsomt når man skriver i situation. Hvis du f.eks. vil fortælle din livshistorie må du vælge. Måske refererer du de første 7 år på 3 linier, og så går du i dybden med den gang, du klatrede op i et træ efter en kat og faldt ned og brækkede begge ben. Den situation fylder måske flere sider. Fordelen her er, at du kan nå at få sanser, detaljer, replikker m.m. med. For de fleste er langsomt fortælletempo det sværeste.
Skriv én og kun én situation, hvor du anvender langsomt fortælletempo.
Titel: BRUDDET.
Max. 400 ord
OPG 9: SHOW IT, DON’T TELL IT
Det er bedre at vise end at fortælle/postulere. Det er nemt at påstå at: Huset var så smukt. Men hvordan viser man det? Altså hvordan ser huset præcist ud? Hvad er det, der gør det smukt?
Opgave: Vælg ét af følgende adjektiver og skriv en tekst, der viser, at en person er enten:
Bange / forelsket / vred / deprimeret / glad / bitter / usikker eller jaloux.
Du må ikke bruge det valgte ord eller synonymer.
Max. 400 ord
OPG 10: PLOT
Plottet er historiens skelet – forfatterens hemmelige plan. Uden et plot kommer din historie nemt til at miste retning og stritte. Nogle forfattere bruger plot mere bevidst end andre. Har du problemer med din historie, kan det være fordi plottet ikke er i orden. Du kan bruge følgende plotmodel til hjælp:
1) Hovedpersonen har et projekt.
2) En forhindring.
3) Forsøg på at overvinde forhindringen.
4) Krise
5) Foreløbig fiasko
6) Afslutning. Konflikten løses – ikke nødvendigvis happy end og gerne anderledes end forventet.
Nu skal du selv prøve at lave et plot. Skriv et par linier ud fra hvert punkt. Du skal altså IKKE skrive selve historien nu, men ‘bare’ få styr på den. Altså vælger du en hovedperson, der vil noget, har et projekt. Du finder også på en forhindring osv.
Det er vigtigt, at projektet betyder noget for personen. Plottet er ikke det samme som en afviklingsmodel, du kan f.eks. godt starte din historie midt i krisen.
Skriv nu en situation fra punkt 4) KRISE.
Max 400 ord
EFTERÅR 09
OPG 1 (KALDES “11” HER): DIALOG
Din kollega taler på én måde, din gamle mor på en anden. Anklageren i en retssag bruger ofte andre vendinger end vidnerne.
Sådan er det også i historier. Det kaldes replikindividualisme. Replikker fortæller indirekte noget om personerne. Gennem den måde, de taler på, og det de siger.
Replikker skal ikke misbruges til at give tung faktuel information. I en god dialog rejses der gerne spørgsmål, men der bliver sjældent svaret direkte.
Når magten mellem personer skifter undervejs i en dialog, kalder man det statusskift. Man kan ud fra replikkerne fornemme, hvem der er ovenpå. Når der er statusskift mellem personerne, bliver teksten interessant. Læseren bliver nysgerrig og vil gerne finde ud af, hvad der foregår mellem personerne. Statusforholdet kan godt skifte flere gange i samme dialog.
Det kan godt virke ensformigt altid at skrive “… sagde han” eller “… sagde hun” efter alle replikker. Det kaldes inkvit. Ifølge Gyldendals encyklopædi: Inkvit (af lat. inquit han siger (inquam jeg siger)), den anførende sætning ved direkte tale (fx sagde han).
Variér med reaktioner og handlinger m.m. Eksempel: “Du betyder alt for mig.” Han gabte.
Hvis der kun er to, der snakker, er inkvittet tit overflødigt og kan udelades.
Opgave:
Titel: Opbrud.
En person slår op med sin kæreste.
Maksimum 5 replikker til hver. Der må også benyttes tanke og handling.
Max 300 ord.
Start lige på.
OPG 2 (KALDES “12” HER): BYG OP TIL EN SLUTNING
I plotbaserede historier kan det være en god idé, at forfatteren har en idé om, hvor historien skal slutte/lande. Starter og slutninger hænger ofte sammen. Det giver læseren en fornemmelse af helhed, af at en ring er sluttet.
Det ses f.eks. tydeligt i den meget anvendte fortællestruktur hjemme ude hjemme. Helten drager ud for at løse en konflikt og vender så tilbage, når missionen er fuldført.
Men det kan også være mindre ting, der binder start og slutning sammen.
Opgave:
Skriv en lille historie, der ender på sætningen “… og så smed han den ud.”
Max. 400 ord
OPG 3 (KALDES “13” HER): INDRE DILEMMA
Ligesom ydre konflikt (se også forfatterskolen fra foråret, lektion 6) er indre dilemma godt stof at skrive på.
Et eksempel på et indre dilemma: En person, der skal vælge imellem sin familie og en ny lidenskab. Eller som i Sophies choice, hvor hun skal vælge mellem sine børn.
En persons indre kamp afslører, hvem han/hun er. At skrive fiktion handler bl.a. om at udrulle disse kampe.
Opgave:
Skriv en tekst, hvor en person er i et dilemma og skal træffe et vigtigt og svært valg. Altså har en indre konflikt.
OPG 4 (KALDES “14” HER): SPOR OG OVERRASKELSE
En tekst bliver mere levende og interessant, hvis der er overraskelser, hvorimod en forudsigelig tekst er kedelig. Men en overraskelse må ikke komme pludseligt og umotiveret, der skal være spor til den.
At lægge spor ud kalder man også set up, og der skal altid være pay off, ellers føler læseren sig snydt. Men pay-off udvikler sig måske ikke lige sådan, som læseren forventede.
Eksempel: En af de kvindelige ansatte på en arbejdsplads bliver kaldt ind til samtale. Der er fyringer i luften, men i stedet bliver hun tilbudt forfremmelse. Kunsten er at lægge spor ud til forfremmelsen, uden at de bliver for tydelige
Opgave:
Titel: Naboen
Skriv en lille historie, der ender med en overraskelse.
Der skal være mindst et spor til overraskelsen.
Max 400 ord
OPG 5 (KALDES “15” HER): RESEARCH OG SKRIV EN FIKTIONSTEKST
Det er vigtigt at kende til det, man skriver om. Beskriver man en landsbysamfund på Lolland, er det godt at vide, hvordan omgangsformen er. Hvordan er lokalsamfundets normer og spilleregler? Hvordan ser der ud på egnen? Hvordan lugter/dufter det? Hvad med dialekten osv. Kort sagt lave research.
Når historien skrives, er det vigtigt, at forfatteren ikke overlæsser sin fortælling med detaljer fra notesbogen, så det bliver en guide og fortællingen går i stå. Det er en hårfin balance at vægte, hvor meget research, der skal med.
Generelt er det godt at vide mere end det, man bruger i historien.
Opgave:
Titel: Brylluppet.
Skriv en situation fra et bryllup i en fremmed kultur.
Først researcher du, så bruger du det i en fiktionstekst.
Du skal altså digte en historie, hvor du bruger din viden.
Max. 500 ord.
@Jytte 