Opgave 0 / Prøveopgave, 24. Oktober 2014.
TEMA: De 4 hjørnestene (‘Fortælle-teltet’)
ARBEJDSTITEL: En overraskende oplevelse (kun SLUTNINGEN af novellen fra 17. oktober.)
De sidste ord skal være “.. hun græd.” Man skal kunne forstå hvad der er sket mellem første og sidste afsnit.
Starten på novellen kan læses her: https://jyhark.wordpress.com/den-nye-skriveskole-2/00-nodvendig-indblanding/
“Det var lidt af en udfordring, jeg gav dig, hvad?”
Nana, min nu voksne plejedatter, kiggede på mig og fortsatte så:”Ville du have krævet min far mentalundersøgt?”
“Ja! Men det blev heldigvis ikke nødvendigt. Da dommeren tredje år i træk havde ladet Connie beholde forældreretten, sagde hun, at hvis han ville tage sagen op igen næste år, måtte han regne med, at de ville have dig til en børnepsykolog. Du ville så være 13 år og dermed gammel nok til, at man ville tage hensyn til dine ønsker.”
“Og eftersom han godt vidste, at jeg ikke ville bo hos ham, gav han op?”
”Ja.” Jeg smilede.
“Tog du så hvert år over og fik Connie til at møde op i retten?”
“Nej, det var ikke nødvendigt. Efter sin første sejr, fik hun mod på sagen. Hun ringede til advokaten straks hun fik brev – og advokaten ringede så til mig og sagde, at jeg roligt kunne blive i Jylland.”
“Hvor er du bare sej.” Nana klukkede.
“Og dejligt, at din mor gjorde, hvad hun kunne gøre.” Vi smilede til hinanden.
“Du er min helt Jette-mor”
Mine øjne blev blanke. “Nååå. Helt! Det vil jeg nu ikke sige.”
“Jo du er. Tænk, hvis du ikke havde fjernet mig? Tænk hvis du ikke havde fundet en god advokat til Connie? Tænk, hvis du ikke havde brugt en uge i junkmiljøet for at finde Connie? Og hvis du ikke havde overtalt hende til at møde op i retten? Tænk, hvis jeg skulle have boet hos min far? Tænk, hvordan mit liv kunne have formet sig, hvis det ikke var for dig!”
Tårerne havde trillet, mens hun talte. Jeg åbnede armene. Hun puttede sig ind til mig, og jeg holdt om hende, mens hun græd.
Hvis du har lyst til at læse hele novellen, finder du den her: https://jyhark.wordpress.com/noveller/nodvendig-indblanding/
@Jytte 
Hej Jyhark
Jamen du har jo lavet noget, der kunne blive meget længere. Du har fulgt opgaven til punkt og prikke, men da der mangler et mellemstykke, blev jeg noget forvirret. Specielt havde jeg lidt problemer med at holde styr på de nye personer.
Jeg læser det som om, at Gorm er en lillebror, der i en meget tidlig alder blev opfattet som psykopat. Blev han så boende hos sin junkiemor?
Altså – du bliver nødt til at lave den historie færdig! Jeg melder mig som ivrig læser.
Bedste hilsner,
Lise
LikeLiked by 1 person
Tak kære Lise 🙂 ja det er sgu svært at gøre alle sammenhænge klare med 2×2-300 ord 😦 men der er link nederst i teksten hvis du skulle få tid og lyst til at læse hele historien 🙂 hvad angår psykopati ( som man ikke længere kalder det): Det dannes i de første leveår og kan ikke behandles. Tak for besøg Lise. Jeg skriver på mobilen 😦 og kommer derfor først ind til dig når jeg får købt mobilt bredbånd. Kh Jytte
LikeLiked by 1 person
Kære Jytte.
Måtte lige læse din novelle for at få alle personer på plads 😉
De er meget levende fortalt og jeg sidder tilbage med fornemmelsen, at novellen kunne være en fortælling fra det virkelige liv.
Du får brugt benspændet “Hun græd”, så det indgår naturligt som afslutning på novellen. En flot og følsom fortælling.
Psykopati er ikke en sygdom og kan derfor ikke behandles. Halvdelen af psykopaterne er født med karaktertrækkene og den anden halvdel får trækkene udviklet gennem miljøet, så vidt jeg har forstået.
Din beskrivelse af faderen til de to børn er spot on. Sønnen skulle slægte faderen på. Ikke vist her i teksten, men for mig troværdigt.
Tak for en god læseoplevelse.
kh Bente
LikeLiked by 1 person
Kære Bente
Hvor dejligt at du har læst novellen! Tak for en flot kommentar. Dejlig indlevelse du viser 🙂
kh Jytte
LikeLiked by 1 person
Åhh nej Jytte ikke noget med misrøgtede børn, det har været hele mit arbejdsliv, jeg har lagt afstand, for jeg kan næsten ikke magte det.(med Linda Ps udtryk)
Din tekst er i fint flow, men jeg kan ikke huske opgave 00 her hos dig – men som opgave 0 står kan man sagtens læse den som et brudstykke – vi har jo også øvet os som besatte på de der replikker ik
kh mille
LikeLiked by 1 person
Kære mille
Åh ja, de misrøgtede, omsorgssvigtede børn, som du altså også har brugt en del af dit arbejdsliv på 🙂
Ja, du og jeg har godt nok arbejdet på replikker 🙂
Tak for kommentar – vi ses ovre hos dig
kh Jytte
LikeLike
Hej jyhark
Jeg har været her for at kommentere, men kan ikke finde rundt i sammenhængen mellem opgave 0 opgave 00 og den lange novelle. Da hovedformålet nu jo er at afprøve systemet tillader jeg mig blot a gøre opmærksom på, at du nok skulle overveje at gøre det lidt mere tilgængeligt rent blogteknisk, så man kan koncentrere sig om det egentlige: opgaveteksten.
Jeg har prøvet at kommentere opg. 0 isoleret, men uden sammenhæng med det forudgående går det ikke for mig i hvert fald, så i stedet for at rode mig ud i noget sludder vælger jeg at afstå. Vender meget gerne tilbage, hvis du lægger det lidt mere overskueligt til rette.
LikeLike
Hej Glenstrup
Det er altid særligt at få besøg af dig – og i dag er det så særligt på en ny måde 🙂 Jeg er ked af min struktur ikke passer dig!
Venligst
Jyhark
LikeLike
Hej Jytte
God slutning. Heldigvis bliver hun reddet i tide. En fin, vedkommende fortælling.
kh Anni
LikeLiked by 1 person
Hej Anni. Tak for kommentar. Dejligt du fokuserer på, at hun blev reddet i tide 🙂
Kh Jytte
LikeLike
Hi Jyhark
Skulle lige nærlæse. Første del kunne jeg bedst forholde mig til, fordi jeg oplevede den som mere konkret – slutningen af slutningen har jeg svært ved at holde sammen på – men har da fattet at der er både en lykkelig og en trist konklussion på den – hele diskusionen om psykopati er en underlig en og måske enda meget firkantet – tænker at der er masser af mennesker, der har sådanne træk, men er nogenlunde velfungerende. Her er det jo blandet med misbrug og særlig problematisk.
Det er et godt emne og du skriver godt.
kh
Børge
LikeLike
Hej Børge. Tak for kommentar 🙂
Jeg har nu fjernet ordet psykopat i teksten og ændret det til tidligt skadet. For jeg havde ikke til hensigt at starte en debat om psykopati 🙂 Håber den glider lettere nu?
vh Jyhark
LikeLiked by 1 person
Fint tilbageblik de to imellem. Der er sket en hel masse i mellemtiden, men det skal vi jo ikke have med i detaljer her ifølge opgave beskrivelsen. Håber du vil folde historien ud i sin helhed, om ikke andet, så for din egen skyld. Det er en vigtig fortælling 🙂
LikeLike
Tusind tak for den kommentar Else! Ja, der er godt nok sket meget i mellemtiden – og jeg opfatter det heller ikke som, at “alt dette” skal fremgå af de to tekstbidder. Vi skal kunne forstå, hvad der sket, er oplæget. Og jeg tænker, “vi” forstår, at Nana stadig er hos Jette. At der har været et samarbejde mellem Jette og Connie. Det er det vigtigste.
Nederst i teksten ligger et link til hele novellen, hvis du en dag skulle få tid og lyst 🙂
Tusind tak Else
LikeLiked by 1 person
Hej Jyhark,
en tekst hvor du tilsyneladende beskæftiger dig med et specielt fagligt emne, og ønsker at uddybe det, kræver meget mere plads end der er tilgængelig her i prøveteksterne.
Jeg kunne nogenlunde følge med i din første tekst, men har måtte opgive at få sammenhæng med til denne tekst. Jeg har heller ikke kunne finde en tråd i denne tekst, som jeg kunne kommenterer på.
Men du skriver godt.
De bedste hilsner
Le©nius.
LikeLike
Hej Leonius
Tak for kommentar. Jeg er ikke sikker på jeg forstår, “ikke kunne finde en tråd … kommentere på” – for din kommentar ligger her jo?
Jeg har bestemt ikke til hensigt at skrive om et fagligt emne. Jeg tænker det var ordet psykopat, der leder tanken hen på det? Det har jeg nu fjernet og så håber jeg at andre ikke snubler over det.
Jeg ved, at vi ifølge oplæget skal kunne se, hvad der er sket. Jeg tillader mig at gå ud fra, at vi ikke skal forstå det i detaljen. Nana er stadig som voksen hos Jette. Connie har samarbejdet ift. at hun er der og ikke hos faren. Hvordan pokker det kunne lade sig gøre, kan læses i novellen som ligger i linket under tekst 0 – hvis du en dag skulle få tid og lyst 🙂
Tak for besøg Leonius – vi ses hos dig
Vh Jyhark
LikeLike
Kære Jytte
Jeg kunne ikke lade være med at læse hele din novelle. Det er jo lidt snyd i forhold til at give dig kritik, på den korte tekst 0. Men, men – så må det blive på novellen.
Hvor er det en gennemført og fin fortælling. Jeg mærker du kender problematikkerne rigtig godt, kender reaktionsmønstre og handlemuligheder. Dine dialoger flyder godt og er, frem for alt, troværdige. Tusinde tak for at give min mulighed for at læse det hele.
KH Aviaaja
LikeLike
Kære Aaviaaja
Hvor er det dejligt, at du har læst hele historien. Og hvor er det en flot kommentar. Jeg bliver helt glad over, at du synes det er en gennemført fortælling!
Jeg glæder mig til at læse ovre hos dig 🙂
Kh Jytte
LikeLike
Nu skal det jo heller ikke være sure Glenstrup alt sammen. Jeg har kopieret dine to tekster og lagt dem sammen ud på et Open Office ark.
Der er et par personer, at holde rede på, og jeg fornemmer, at det nok skulle være en længere tekst (har ikke læst din lange novelle). Jeg forstyrres af denne replik i den første tekst: “Er hun på junk igen, Connie.” For jeg forstår senere, at barnet hedder Nanna, og at Connie er hendes mor, der ligge udjunket på sofaen, og altså ikke er den, replikken siges til. Ledepersonen, som henter barnet, er så Jette.
I anden tekst dukker så Gorm op. Gorm er så, forstår jeg, Jettes “barn” sikkert plejebarn, og er blevet en kedelig karl, som har ødelagt Connie med sin junk. Nu, flere år efter tekst 00, er Connie kommet på fode igen og Nanna vokset op og ud af problemerne.
Der ligger vist en god historie her, måske står den allerede i novellen. Du har fat i mange fine ting. Måske er nogle af dine replikker i tekst 0 lige lovligt knudrede. Det kunne du måske se på?
LikeLike
Tak fordi du kom tilbage Glenstrup
Jeg er ked af, at det volder besvær at hitte rundt i personerne. Jeg har nu rettet et par steder og håber det er blevet mere forståeligt: At Stig er Nanas far. At Gorm er Nanas lillebror.
Connie er desværre ikke kommet på fode igen. Men det er selvfølgelig en nærliggende læsning.
Det er så mange detaljer i historien, at jeg ikke kunne få alle informationer med i 2×200 (300) ord.
Jeg har kigget på replikker og ændret en anelse 🙂
Tak fordi du forsøgte at få styr på teksterne 🙂
Jyhark
LikeLike
Kære Jyhark. God og velskrevet Socialrealistisk tekst. Som øvrige komentatorer blev jeg også lidt forvirret – men ikke mere end jeg har fået lyst til at læse hele din novelle i en sammenhæng. Jeg er midt i min aftenvagt uge og vil se frem til at læse på mandag 🙂
Kh
Anita
LikeLike
Kære Anita
Hvor er det dejligt, at ikke blev for forvirret. Og super skønt, at du har lyst til at læse hele novellen. Det glæder mig.
Kh Jyhark
LikeLike
Kære Jytte
Du skriver godt og jeg fornemmer du skriver om et emne du har vældigt fint indblik i. Du har gjort det lidt svært for dig selv, fordi du lukker flere personer ind i opgave 0 end dem der optrådte i opgave 00.
Jeg synes ikke lige jeg har tiden til at læse hele novellen, men kommentarerne har hjulpet mig, så jeg mener at have sammenhængen nogenlunde på plads.
Det er ikke alle personerne der pt befinder sig på solsiden, men nogen gør, fordi der blev grebet ind i tide og kæmpet hen ad vejen.
Kh Livsglæde
LikeLike
Tak for en fin kommentar kære Livsglæde. Jeg tænker over, om jeg har gjort det svært for mig selv? Måske, hvis jeg var optaget af at lave en på sin vis løsreven slutning. Men starten fik mig igang med at skrive novellen i ugens løb. Da faren opdager, at Nana er hos Jette, søger han forældremyndigheden (fra Connie) Jette finder en god advokat, får moren overtalt til at møde op i retten. Så det lykkes sådan set Jette at vinde over to biologiske forældre og Nana får det som hun vil have det.
Jeg havde ikke lyst til at ændre slutningen, så den gav mening som en halvdel af en tekst. Jeg vipper på stolen 🙂
Tak for kommentar, som satte selvreflektion i gang 🙂
Kh Jytte
LikeLike
Hej igen Jytte, med ganske få ord i din genkommentar fik du sat en meget vigtig oplysning på plads, det synes jeg ikke fremgår lige så tydeligt i teksten. Måske er det lige den detalje der skal være en smule tydeligere.
Kh Livsglæde
LikeLike
Kære Livsglæde
Jeg kan bruge det du sætter i gang. Jeg har nu skrevet de sidste 10 linjer om. Jeg tror det er blevet bedre 🙂
Tak!
Kh Jytte
LikeLiked by 1 person
Hej Jyhark
Det er en barsk historie. Godt pigen slap helskinnet igennem barndommen med Jettes hjælp. Og faren har måttet kunne se, at barnet havde det bedste hos Jette (ud over at hun helst ikke ville være hos ham, men det er ikke altid, forældre tager hensyn til det, så vidt jeg ved), ellers havde han nok ikke opgivet så let.
Du skriver godt og man får lyst til at læse mere :-). Vil, når jeg får mere tid, læse hele novellen!
Bedste hilsner fra Anne Lilleager
LikeLike
Hej Anne
Tak for en dejlig kommentar og for at at have tænkt over Nana og hendes forældre .
Ja, det er en barsk historie. Og det er jo desværre nogle gange nødvendigt at gribe ind i familier.
Dejligt, at du synes jeg skriver godt 🙂
Det vil glæde mig, hvis du vender tilbage en dag og læser hele novellen 🙂
Kh Jyhark
LikeLike
Hej Jyhark.
Dejligt at pigen nu har det godt 😉
Det er ikke nemt fortælle en lang historie med omkring 200 ord. Og desværre er jeg lidt forvirret, selvom jeg er klar over (har læst kommentarer) at du har ændret en del.
Jeg troede Connie var kommet på fode og det gjorde mig glad. Men det er hun så ikke.
hvad er der er med faderen fremgår vist ikke (i den version, jeg har læst), men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det vel heller ikke er så helbredende, hvis man stemples som uduelig?
Nå, det er jo ikke en diskussionsklub 😉
Ser om jeg kan finde tid til at læse hele novellen.
Godt emne.
Vh. Amanda.
LikeLike
Hej Amandda
Tak fordi duhar gjort dig tanker om mine karakterer! Og tak fordi du melder klart ud, at du er forvirret. Jeg er bange for, at jeg ikke kan gøre så meget for at gøre det mindre forvirrende med de få ord 😦
Det ville være dejligt, hvis du en dag fik tid/lyst til at læse hele novellen.
vh Jyhark
LikeLike
Kære Jyhark!
Det er en barsk fortælling med en lykkelig udgang.
Jeg har læst hele novellen, men vil udelukkende forholde mig til opgave 0 i denne kommentar.
Når jeg skal se på slutningen her isoleret (og det skal jeg jo!), så bliver jeg lidt forvirret over “Min voksne datter” – jeg ville nok have valgt at skrive hendes navn i stedet for, da det jo fremgår af teksten lidt efter, at “datteren” jo har en mor, der har forældreretten … den går jeg ud fra, at Connie har beholdt i alle årene?
Alternativt kunne der stå f.ex “Min plejedatter” eller noget.
Jeg får her i afslutningen en meget klar fornemmelse af en dysfungerende familie med en junkie-mor, en mentalt forstyrret far og et barn, der har brug for trygge rammer.
Jeg tænker også, at faren må have været hamrende knald i kasketten, når retten lader Connie beholde forældreretten, selvom hun er på junk…
Jeg synes, at din dialog fungerer godt; det er let at adskille, hvem der siger hvad.
Denne her kunne godt gøres lidt skarpere i min optik: “Jeg mærkede mine øjne blive blanke”, f.ex “Mine øjne blev blanke” eller noget …
Jeg synes, at du har fat i en meget god og vigtig fortælling, sproget er godt og den fanger min interesse, super 🙂
KH
MOH
LikeLike
Kære Maybritt!
Tusind tak for denne kommentar 🙂 Så dejligt,at du har taget dig tid til at læse hele novellen og så fint du får kommenteret kun på “0”.
Den med “min datter” var et kejtet forsøg på at gøre det mindre forvirrende – og du har helt ret i, at den stadig var kikset. Jeg har nu ændret til: “Nana, min nu voksne plejedatter, …..” Så får jeg vist, at hun nu er plejebarn og at mange år er gået (og her overtræder jeg vist nok reglerne for noveller, som skal udspille sig over forholdsvis kort tid, tror jeg… )
Ja, dommeren må have set, at han var en ubehagelig mand, ham faren. Måske advokaten har hvisket hende i ørerne, at der var attester på overgreb og at hun ville kræve mentalundersøgelse, hvis det blev nødvendigt.
Den med tårerne er jeg lidt i tvivl om. Jeg tænker, om “jeg mærkede mine øjne blive blanke” ikke er mere show end “mine øjne blev blanke”? Måske jeg kunne skrive, “jeg mærkede tårerne stige op i mine øjne”? Nah, det er vist værre 🙂 Hm Jeg tænker…
Jeg vil indrømme, at jeg har set frem til en kommentar fra dig MOH. Du er så dejlig grundig og siger din mening klart. Og hold da op, hvor er det en dejlig kommentar at få! Tak 🙂
Kh Jyhark
LikeLike
Kære Jyhark!
Velbekomme – altid en fornøjelse 🙂
Det, jeg mener med den sætning, er at “jeg mærkede” jo faktisk er overflødigt – det er meget “tell, hvorimod en sætning uden de to ord vil blive mere “show”, hvis du kan følge mig?
Det er jo fortsat åbenlyst, at det er fortællerens øjne, der bliver blanke …
Ja, der er vist noget med den der afgrænsede tid og noveller, men det er ikke noget, jeg skal kloge rundt i, da der jo er definitioner og udlægninger af begrebet, som ikke altid er sammenhængende …
KH
MOH
LikeLiked by 1 person
Ja, jeg kan følge dig, kære MOH
Tak 🙂
Kh Jyhark
LikeLiked by 1 person
Hej Jytte
Jeg har ikke læst hele novellen, men kunne sagtens forstå det sidste afsnit. Ingen problemer. Dejligt med en god slutning.
Den sidste sætning; Hun græd, den er vel egentlig overflødig, det har du jo allerede vist med tårerne, så jeg synes den skiller sig ud, men den er jo en del af opgaven.
Kh
Sarah
LikeLike
Hej Sarah
Juhu for at du sagtens kunne forstå sidste afsnit!
Hun græd…. Læste din besked i bilen hjem og sad og tænkte. Jeg fik en ide – tak for hjælpen. Jeg må lige redigere 🙂
Kh Jytte
LikeLiked by 1 person
Hej Jytte
En dejlig fortælling med en god slutning.
En lille ting i første del, jeg troede at pigen hed Connie: “Er hun på junk, Connie?”
men det er så moren som hedder Connie. Godt og levende fortalt.
LikeLike
Tak for den kommentar kære hilleborg!
Jeg er glad for, at du synes det er godt og levende fortalt 🙂
Ja, den sætning du peger på, er der andre, der har peget på. Den familie her, kalder deres forældre ved fornavn. Så det virkede mest naturligt at referere til hende som Connie….
Tak i hvert fald 🙂
Venligst Jyhark
LikeLiked by 1 person
Hej igen hilleborg
Så lige på den sætning du pegede på og har nu ændret til: “Er Connie stadig på junk?” Så får jeg både holdt mig tro ift., at Nana kalder sin mor Connie – og får fjernet den oplagte misforståelse, at “Connie” skal forståes som tiltale.
Så tak for den hilleborg 🙂
Vh Jyhark
LikeLike
Hej Jyhark.
Man tror næsten på din historie. Godt at Jette hentede barnet og fik hende lempet ud af døren med sorte sække m.v. Det fik altsammen en happy end.
Spændende at læse i tdl. kommentarer om psykopati – der er vist stadig en hel del forskning, da der er himmelvid forskel i “patienters” adfærd.
Hilsen Ella.
LikeLike
Tusind takfor kommentar ella 🙂
Hvor flot, at du skriver, at man næsten tror på historien!
Dejligt, at du glædes over Jettes handlekraft 🙂
Tak for besøg
Venligst Jyhark
LikeLike
Kære Jyhark
Nu forstår jeg pludselig, hvorfor din historie har den facon den har: Du har bevidst udeladt et mellemstykke for at opfylde opgavens ordlyd.
Men alligevel har jeg en fornemmelse af at den har fået unødigt meget facon at det manglende. Det forekommer mig at det forbliver opsummering og tilbagebilk. Det virker ikke som en naturlig del af en historie. Men nu forstår jeg dine bevæggrunde til at lave det sådan. Jeg bryder mig bare ikke så meget om det. Du har en fantastisk historie og du anvender et dejligt sprog. Mon din fortælling findes i en total udgave? Det gad jeg godt at læse.
Venligst
nina(san)
LikeLike
Kære nina(san)
Tusind tak for gevisit. Dejligt, at du taler lige ud af posen, om det du ikke bryder dig om 🙂
Og selvfølgelig tak for at du skriver “fantstisk historie” og “dejligt sprog”!
Du skal være så velkommen til at læse hele novellen, hvis du skulle få tid og lyst. Den ligger øverst på min blog i bjælken under “noveller”.
Venligst Jyhark
LikeLike
Kære Jytte,
Jeg er glad for af to grunde, at du har skrevet hele historien. Først og fremmest fordi den er god og var spændende at læse, men også fordi jeg havde svært ved at forstå slutningen uden den mellemliggende del. Efter at have læst hele historien, synes jeg dog, at start og slut hænger fint sammen.
Jeg har en fornemmelse af, at historien er fra det virkelige liv. Udover at du fortæller den så levende, fortæller du den også med stor indsigt.
Kh
Randi
LikeLike
Tusind tak fordi du har læst hele historien Randi! Og hvor dejligt, at du synes den var god og spændende.
Jeg må indrømme, at det er en omskrivning af et kapitel i min roman “Den nødvendige Rejse – mod destruktion, død og genfødsel.” Næste alle de tekster jeg har skrevet på Saxo er om de samme karakterer. Jeg benytter chancen til at få noget feedback på noget tekst der er vigtig for mig. Så jeg måske snart kan finde modet til at prøve at få den udgivet 🙂
Så stor indsigt? Ja, jeg har kendt dem siden 96, hvor jeg startede på at skrive. 🙂 Dejlig kommentar Randi 🙂
Kh Jytte
LikeLike
Det er en rigtig god idé at få feedback på noget, man er i gang med, på denne måde. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var i gang med et støtte projekt 🙂
LikeLike
Hej Jytte,
meget god og relevant historie, og der er god sammenhæng. Jeg føler ikke, at der mangler nogen oplysninger.
Et forslag: Umiddelbart føler jeg det lidt akavet at der skal en dialog til at fortælle os hvad der sket i mellemtiden. Det kan næppe komme som en overraskelse for den “kidnappede” hvad der sket under retssagen. Jeg havde nok lavet nogle små tilbageblik mellem dialogen.
Bare et forslag – du bestemmer. Håber du kan bruge det.
Lars
LikeLike
Hej Lars
Dejligt konstruktiv kommentar.
Jeg forstår, det du peget på. Jeg har tænkt det samme. Men jeg er dog også ret sikker på, at Jette ikke ville have talt med en 9-årig om retssag osv. Hun var en lille pige i alt for store sko og Jette ville skåne hende for at det palaver 🙂 Og i årene efter tror jeg, at Nana fortrængte al det konflikt, der var hendes baggrund.
Hvor godt at høre, at du synes historien har god sammenhæng – uden at læse den mellemliggende tekst 🙂
Jyhark
LikeLike
HEJ Jytte. Tak for en yderst velskrevet og livsbekræftenden fortælling.
🙂 Lisbeth
LikeLike
Hej Lisbeth
Tak fordi du synes min fortælling er velskrevet og livsbekræftende. Det luner 🙂
🙂 Jytte
LikeLiked by 1 person
Hej Jyhark
Jeg har p.t. ikke tid til at læse hele novellen, men jeg læste jo begyndelsen i sidste uge og forholder mig til slutningen nu.
Det glæder mig, at Connie har været aktiv i sagen og har gjort sig fornuftige tanker, så kan det ikke være så galt med hende mere. Men for Connie er det åbenbart godt, at Jette har fået datteren. Jeg har sådan set ikke nogen forståelsesproblemer, bortset fra, at jeg ikke kan se, hvor scenen er sat, altså miljø, som er en af de fire teltpæle, som opgaven drejede sig om. Vi dumper ind i en samtale, men ved ikke hvor og hvad anledningen er til at den samtale kommer lige nu.
En ting, jeg har lært af diverse skrivelærere er, at replikker ikke må bestå af tung information. Det synes jeg, de lange replikker gør her, og sådan taler man jo ikke i virkeligheden. Det jeg mener er, at du har replikker til at referere handlingsforløbet.
Kh
Marie
LikeLike
Hej Marie
Tusind tak for en konstruktiv kommentar. Dejligt at 00 + 0 er forståelig nu 🙂
Hvad angår de 4 teltpæle: Vi skulle bruge 2 i første tekst og 2 i anden. Var det defineret hvilke 2 vi tog første/anden gang? Jeg har tænkt først tekst som Hvad sker der? + Miljøet? Og denne: Personer og følelser. Men hvis vi skulle tage dem i rækkefølge skulle miljøet være her. Hm. Jeg vipper på stolen.
Lange replikker. Ja, de kaldes tunge. Selv kan jeg ikke holde ud at læse tekster med korte replikker og i det hele taget korte sætninger. Kender du Hermann Hesse? Han kan skrive 20 linjer lange sætninger uden et punktum 🙂 Han er mit idol. Men flyde skal det. Og hvis min dialog ikke flyder, så vil jeg rette i den!
Her sidder Jette og Nana 10 år efter og hun spørger ind til, hvad der egentlig skete. Det vil nødvendigvis blive referende….
Tusind tak besøg
Kh Jyhark
LikeLike
Hej Jyhark
Jeg mener nu, du har misforstået det med teltpælene. Ethvert telt og enhver historie har alle fire teltpæle for at stå fast på jorden. begge tekster, som jo skal udgøre et hele har samme præmis.
Jeg kan bestemt godt lide lange sætninger, og kender også forfattere, der skriver meget lange sætninger. Det var bare ikke det, jeg talte om.
Jeg talte om at bruge replikker til tung information. Det kan man i or for sig godt gøre, så det falder naturligt, men så skal det bare deles op på flere replikker for at være elegant.
Det er rigtigt selvfølgelig, at en person godt kan referere en masse i en replik også uden at blive afbrudt, men dette er jo fiktion, litteratur, og det, jeg har lært af den lærer, synes jeg, der er fornuft i. Prøver altid selv at rette mig efter det, fordi det virker. Skønlitteratur er jo en kunstart. Men du bestemmer naturligvis selv, hvordan din historie skal fortælles.
Kh
Marie
LikeLike
Kære Marie
Hvor er det dejligt, at du vender tilbage og genkommenterer!
I første opgave oplæg står: “Husk 2 af de fire hjørnestene fra fortællefeltet”. I andet oplæg står: “Husk de 2 resterende af de fire hjørnestene…….” Så jeg tror faktisk, at det er dig der har misforstået 🙂 Jeg er selvfølgelig enig i, at en historie skal ha alle fire teltpæle – og det har min novelle selvfølgelig. Men at presse alle fire ind i både indledning og slutning, var heldigvis ikke nødvendigt.
Hvor dejligt, at du også kan lide lange sætninger. Når det falder naturligt.
Og du har helt ret i, at jeg kan arbejde mere med at få brudt dialogen (eller monologen) mere op. Det vil jeg hygge mig med at arbejde videre på 🙂
Tak for genvisit 🙂
Kh Jyhark
LikeLike
Kære Jyhark
Det kan jeg godt se, at Carsten har skrevet. Men det synes jeg nu, han har misforstået. Jf. Saxolærernes forklaring på, hvad fortælleteltet er.
Kh
Marie
LikeLiked by 1 person
Fandt lige tilbage til det her fra saxo. Egentlig kan jeg ikke se, hvorfor en kort historie ikke kan have både Hvem, Hvad, Hvor og Hvorfor(følelse).
Der skal så lidt til for at antyde en teltpæl.
Men du har jo ret i, at Carsten skrev noget andet i opgaven.
“En historie har 4 grundelementer. Vi kalder dem for de 4 teltpløkke.
– Person: Hvem handler historien om?
– Situation: Hvad foregår der?
– Miljø: Hvor foregår det?
– Følelse: Hvorfor er det vigtigt?
Disse 4 elementer bliver som regel præsenteret tidligt i en historie. Nogle forfattere lægger mere vægt på det ene frem for det andet, men hvis en af pløkkene mangler, kan det være svært for læseren at følge med. Det er lige som et telt – hvis den ene pløk mangler, begynder teltet at blafre. Hvis du har problemer med din historie, er det en god idé at tjekke, om du har alle grundelementerne på plads. Mangler f.eks. følelsen?”
Kh
Marie
LikeLike
Du har helt ret Marie. Og den der “hvor”-pæl har jeg ført hørt nogen efterlyse mine tekster. Så de skal placeres med en kop te i en sofa 🙂
Tak for din grundighed!
Kh Jyhark
LikeLiked by 1 person
Det er faktisk så lidt, der skal til. Foretrækker nu kaffe 😉
LikeLiked by 1 person
PS Det jeg mener er, at man skal kunne høre personen tale, og det vil aldrig være på samme sammenhængende måde som skriftsprog. Der vil være pauser, bevægelser og mange andre uregelmæssigheder.
LikeLiked by 1 person
Hej Jyhark. Du har en skøn, ukompliceret, ligefrem og letlæselig stil Jeg kunne dog bedre lide indledningen, fordi den er tør og usentimental. Det næstsidste afsnit bliver lidt for meget. Jeg synes godt, at du kunne have nøjes med “Du er min helt, Jette-mor.” og så lade det blive ved det og så måske dvæle lidt mere ved omstændighederne omkring Connies tvangsfjernelse. Men det er selvfølgelig smag og behag. Tak for læsningen 🙂
LikeLike
Hej dorte
Tak for kommentaren – det glæder mig, hvad du skriver om min skrivestil 🙂
Ja, smag og behag dorte 🙂 Der er så meget mellemliggende tekst, der bl.a. viser dramaet omkring tvangsfjernelsen. Jeg har selv haft lyst til at korte lige netop denne sætning ned. Men den viser, at godt nok er Nana blevet voksen og har klaret sig godt. Men Nanas verden bliver nemt sort/hvid. Som det jo ofte er, når man ikke har fået stressregulering, følelsesmæssig spejling og afstemning i de første leveår. Og når Nanas verden er hvid, så er den kridhvid. Så Jette er all-good 🙂
Tak for besøget dorte
Venligst Jyhark
LikeLike
Kære Jyhark.
Det er jo en følelsesmættet historie, og det er et langt forløb du skildrer, så langt at det for barnet føles som et helt liv. Det er så glædeligt at Nana bliver reddet, så man tror på at det også ville kunne lade sig gøre for alle de andre truede børn. For mange af dem vil det vist i virkeligheden været rigtig svært.
Deres dialog er så fin, og man fornemmer at den har de haft flere gange før, for Nana trænger i den grad til at blive bekræftet i at der dog var/er et menneske der vil hende. Nana har i sine første leveår oplevet mange svigt, og det vil hun bære med sig altid.
Nanas Tænk-hvis-tankerække vil hun også have mange gange endnu, men for hver gang vil hun smile lidt bredere.
Du gør personerne meget levende, og deres dialog er mættet af kærlighed mellem mor og barn, og vel at mærke en mor der har foretaget et aktivt valg. Og ja, det har barnet så også. Det er flot.
kh dorte
LikeLike
Kære dorte
Tak for en flot kommentar. Din indlevelse i Nana berører mig 🙂 Ja, når man er så svigtet tidligt i livet, så vil man bære det med sig altid. Jeg håber for “hende” at det må blive en styrke.
Spørgsmålet er jo: Er du den du er på trods af disse ting i dit liv? Eller er du den du er i kraft af du har oplevet disse ting?
Jeg er glad for, at du skriver om kærligheden mellem disse to. Så er det lykkedes at vise noget jeg gerne ville vise 🙂
Tusind tak dorte
Kh Jyhark
LikeLiked by 1 person
Hej Jyhark
Jeg har ikke læst hele novellen, jeg skal først have ordnet mine genkommentarer som kommer lidt sent, jeg havde mindre styr på tingene end jeg troede.
Jeg har læst i kommentarerne og nød din bemærkning om Herman Hesse. Selvfølgelig skal replikker have den længde de har brug for. Nogle gange lange, andre gange korte. nogle gange deklamatoriske, andre gange hverdag.
Der er den vanskelighed ved opgave 0 at man skal have indpasset det mellemliggende forløb. Du klarer det med en dialog om det forgangne, den er god nok og bliver ikke for tung. Du skriver et godt og læseværdigt sprog.
Det er en hård skæbne at være Nanna, og hvis det ikke havde været for Jette havde hun nu trukket på Istedgade og prøvet at bedåre mændene med et smil hvor halvdelen af tænderne er ætset bort af stofferne.
Et enkelt punkt undrer mig. Hvordan kan Connie beholde forældreretten, når hun helt klart er ude af stand til at tage vare på sig selv, endsige datteren? Jeg forstår ikke hvad der er galt med Nannas far, andet end at han IKKE blev mentalundersøgt.
De bedste hilsener fra
jesper o
LikeLike
Tak kære Jesper
For nu at tage det store spørgsmål, som ingen andre har stillet (???), først 🙂 : “Hvordan kunne Connie beholde forældreretten?” Det tror jeg ikke kunne lade sig gøre i dag. Afsløring: Historien er sand fra ende til anden. Jeg “kidnappede” min ex-steddatter i 1981. Og jeg fandt en fantastisk advokat. Det lykkedes mig med andre ord at vinde over to biologiske forældre, så Nana kunne bo sammen med mig og min søn. Som hun ønskede. Hun er i dag 40, er uddannet Steiner pædagog, er godt gift på 15. år og har to sønner på 5 og 3. Og dem er jeg selvfølgelig mormor til 🙂
Jeg er super glad for din flotte kommentar!
Kh Jyhark
LikeLike
PS Du arbejder videre med teksten hele tiden. Det eneste rigtige – men mange standser når de har lagt ud, så lærer man ikke nær så meget. Flot!!!
LikeLiked by 1 person
Hej Jyhark. Ser i kommentarerne at historien er “sand”, hvilket i den grad fik mine hår til at rejse sig med det sammen. Godt du kæmpede og fik hende væk.
LikeLiked by 1 person
Tek Merete. Det er sgu en stor ros 🙂 Ja, hun skulle bare væk!
LikeLike
Pingback: Jette historier | Jyhark